Taler: Imâm Muhammad bin Sâlih bin `Uthaymîn (d. 1421)
Kilde:
Jeg glæder mig over spørgsmålsstillerens ord og at mennesker ser op til de lærde. Mennesker vil være etableret i en god tilstand så længe de højagter dem som har magt over dem og handler ifølge Allâhs ord:
يَا أَيُّهَا الَّذِينَ آمَنُواْ أَطِيعُواْ اللّهَ وَأَطِيعُواْ الرَّسُولَ وَأُوْلِي الأَمْرِ مِنكُمْ
“I, som tror! Adlyd Allâh! Adlyd sendebudet og dem blandt jer, der har myndighed!” (4:59)
Dem som har fået myndighed og ansvar er de lærde og magthaverne.
De lærde har fået myndighed og ansvar inden for Allâhs forskrift. De forklarer og tydeliggør den til samfundet og spreder den blandt det.
Magthaverne har fået myndighed og ansvar for at fuldbyrde Allâhs befaling som de pålægger folket. Derfor plejede magthaverne at henvise til de lærde. Hvis magthaverne ikke har de lærde, farer de meget vild. Hvis de ikke følger Allâhs forskrift, vil borgerne trodse dem gennem deres ulydighed mod Allâh. Vi må begribe dette; borgernes ulydighed mod magthaverne afspejler magthavernes ulydighed mod Allâh عَزَّ وَ جَلَّ. Jo lydigere magthaverne er mod Allâh, desto mere lader Han borgerne underkue sig magthaverne og omvendt.
Det siges at da `Abdul-Malik bin Marwân så hvordan borgerne trodsede ham, samlede han herrefolket og sagde:
“I vil have os til at behandle jer som Abû Bakr og `Umar. Vær som Abû Bakrs og `Umars borgere – og så kommer vi at være som Abû Bakr og `Umar.”
En mand fra Khawâridj kom til `Alî bin Abî Tâlib og sagde:
“`Alî! Hvordan kan det være at menneskerne gør oprør mod dig – men gjorde det ikke mod Abû Bakr og `Umar?”
Da sagde han:
“Fordi mine borgere er dig og dine jævnbyrdige – mens Abû Bakrs borgere var mig og mine jævnbyrdige.”
Han fik lukket munden på ham.
Hvis mennesker henviser til dem som har fået myndighed og ansvar betroet, befinder de sig i en god tilstand. Hvis de derimod modsætter sig dem og uvidende adskiller sig fra de lærde og trodser magthaverne, havner man kun i en ulykke som berører begge parter.
Vi er forpligtet til at respektere de lærde og magthaverne og råde dem. Råd er ikke det samme som mudderkastning fra prædikestolen og på offentlige steder. Folk leder efter deres fejl og siger at den og den lærd fejlagtigt sagde det ene og det andet og at landet fejlagtigt har gjort det ene og det andet. Dette har intet med råd at gøre. Et råd er at du kontakter den person som har gjort noget forkert. Du kan gøre det med eller uden en mægler. Derpå forklarer du hans fejl til ham. Måske fører diskussionen til at alle indser sandheden som enten han eller du vender tilbage til. Det er også muligt at begge ser på sagen fra et synspunkt som undskylder den anden. Men at bagtale de lærde og magthaverne på en anden måde fører kun til at samfundet bliver revet og splittet.
Hvis det er ligesom spørgsmålsstilleren – må Allâh lede ham til fremgang – sagde, at mennesker ser op til de lærde – er det ren godhed og lykke. Vi håber at mennesker også ser op til magthaverne og at de råder dem. De skal vide, at de også er mennesker. De er ikke fejlfrie. De laver fejl ligesom alle andre mennesker. Laver du ingen fejl når du opdrager dine børn i dit hjem? De kan også lave fejl, selvom deres arbejdsfelt er bredere end dit. Dit arbejdsfelt er begrænset til dit hjem, mens deres er meget bredt.
Derfor siger jeg at det hører til Allâhs gaver til samfundet at der er kærlighed, kontakt og råd mellem borgerne og dem som har fået myndighed og ansvar betroet blandt de lærde og magthaverne. Alle parter skal vende tilbage til sandheden når den er klarlagt. Allâh siger:
فَإِن تَنَازَعْتُمْ فِي شَيْءٍ فَرُدُّوهُ إِلَى اللّهِ وَالرَّسُولِ إِن كُنتُمْ تُؤْمِنُونَ بِاللّهِ وَالْيَوْمِ الآخِرِ ذَلِكَ خَيْرٌ وَأَحْسَنُ تَأْوِيلاً
“Hvis I strides om noget, så fremlæg det for Allâh og sendebudet, hvis I da tror på Allâh og den Yderste dag! Dette er bedre og giver det smukkeste udfald.” (4:59)