Taler: Imâm Muhammad Nâsir-ud-Dîn al-Albânî
Kilde:
Spørgsmål: For at kunne studere i Saudi-Arabien kræves der en anbefaling fra en person som landet stoler på. Jeg spurgte en lærd om at anbefale mig – og han sagde at han ikke kender mig. Saudi-Arabien godkender meget få mennesker når det kommer til dette – og man har brug for en anbefaling. Shaykh Nâsir kender ham ikke, men Abû Yâsir kender ham – og Shaykh Nâsir ved, at Abû Yâsir er pålidelig og god. Er det i dette tilfælde ikke tilladt for Shaykh Nâsir at tage Abû Yâsirs holdning?
al-Albânî: Selvfølgelig er det tilladt for ham at tage hans holdning, men det er ikke tilladt for ham at anbefale nogen, han ikke kender.
Spørger: Man kan ikke kende alle. I dette tilfælde vil denne person ikke have mulighed for at studere.
al-Albânî: Betyder din kommentar at du er enig med mig eller ej?
Spørger: Jeg ønsker blot at klargøre eksemplet.
al-Albânî: Eksemplet er klar; jeg må godt tage hans holdning – men ikke også anbefale den, han anbefaler. Jeg tror at dette emne er afsluttet. Hvad vil du klargøre?
Spørger: Vi fik samme svar fra andre. De har anerkendte anbefalinger, men anbefaler ikke selv. Som konsekvens heraf kan studenten ikke studere.
al-Albânî: Tror du på det jødiske princip om, at målet helliger midlet?
Spørger: Nej.
al-Albânî: Hvad er løsningen?
Spørger: Vi håber at De kan fortælle os hvad løsningen er.
al-Albânî: Vi er enige om at dette princip ikke er islamisk. Jeg har derfor ingen løsning.