Forfatter: Shaykh-ul-Islâm Ahmad bin Taymiyyah
Kilde: Mukhtasar-ul-Fatâwâ al-Misriyyah (1/339-340)
Enhver handling som Allâh ikke hjælper slaven med vil uundgåeligt ikke ske. Dét som ikke sker via Allâh sker slet ikke, og dét som ikke sker for Allâhs skyld vil hverken forblive eller gavne. Derfor befalede Han slaven at sige i hver bøn:
إِيَّاكَ نَعْبُدُ وإِيَّاكَ نَسْتَعِينُ
“Dig tjener vi, og Dig beder vi om hjælp” (1:5)
Slaven har to tilstande:
Den ene er før skæbnen. Hermed kan han bede Allâh om hjælp, have tiltro til Ham og tilbede Ham.
Den anden er efter skæbnen. Hermed kan han lovprise Allâh når han adlyder Ham, hærde og behages når han udsættes for ulykker og bede om tilgivelse efter synder samt tilbedelse – for de mangler, der er gjort i den. Han skal takke Allâh for tilbedelser, da de hører til Hans gaver. Han ser på skæbnen efter en ulykke har fundet sted og beder om tilgivelse i forbindelse med ulykken. Allâh تَعَالَى sagde til Sin profet ﷺ:
فَاصْبِرْ إِنَّ وَعْدَ اللَّهِ حَقٌّ وَاسْتَغْفِرْ لِذَنبِكَ
“Hold ud! Allâhs løfte er sandhed – og bed om tilgivelse for din synd” (40:55)
مَا أَصَابَ مِن مُّصِيبَةٍ فِي الْأَرْضِ وَلَا فِي أَنفُسِكُمْ إِلَّا فِي كِتَابٍ مِّن قَبْلِ أَن نَّبْرَأَهَا إِنَّ ذَلِكَ عَلَى اللَّهِ يَسِيرٌ لِكَيْلَا تَأْسَوْا عَلَى مَا فَاتَكُمْ وَلَا تَفْرَحُوا بِمَا آتَاكُمْ
“Ingen ulykke rammer på jorden eller hos jer selv, uden at den findes i et skrift allerede, inden Vi har skabt den. Dette er let for Allâh. I skal derfor ikke sørge over det, der er forsvundet for jer, og ikke fryde jer over det, som Han har givet jer.” (57:22-23)