Taler: Imâm Muhammad bin Sâlih bin `Uthaymîn (d. 1421)
Kilde:
Spørgsmål: Hvem er det som beslutter at man offentligt fordømmer de kendte synder i samfundet? Er det de lærde eller kalderne?
Svar: Med hensyn til bestemmelsen, vedrører det fordømmelse af magthaverne og ikke de udbredte synder i samfundet. Vi har for eksempel udbredte synder som rente og hasardspil. De fleste forsikringer som findes i dag er hasardspil. Det mærkelige er, at de fleste har accepteret dem. Der er næsten ingen som fordømmer dem, selvom Allâh nævner dem sammen med alkohol, offersten og orakelpile. Ikke desto mindre kan man ikke finde nogen som fordømmer dem. Du forsikrer din bil og hus og giver penge væk uden at vide om dit tab bliver større eller mindre. Det er netop dét som er hasardspil. Du skal altså fordømme de udbredte synder.
Vi taler derimod om at fordømme magthaveren. Et eksempel på det er at en person rejser sig og taler i moskéen om hvordan landet er uretfærdigt og hvordan det gør det ene og det andet. Vi taler altså om dette; at man taler om magthaverne.
Derudover er der en forskel på at tale om en magthaver eller leder i hans nærvær eller i hans fravær. Alle fordømmelser rapporteret fra Salaf fandt sted i lederens eller magthaverens nærvær. Der er altså en forskel om lederen er til stede eller fraværende. Hvis han er til stede, kan han altid forsvare sig og forklare sit ræsonnement. Det kan være at han har ret og vi tager fejl. Dét som derimod er farligt er at tale frit i hans fravær. Dét som er rapporteret fra Salaf har altid været i lederens eller magthaverens nærvær.
Det er almindeligt kendt at det havde været en bagtalelse selv hvis man havde talt ondt om en almindelig person i hans fravær.