Forfatter: Imâm Sâlih bin Fawzân al-Fawzân
Kilde: Sharh Masâ’il-il-Djâhiliyyah, side 209-210
I princippet hævder jøderne, de kristne og de vildledte som tilskriver sig islâm, at de følger de tidlige troende. Jøderne siger at de følger Mûsâ عَلَيْهِ السَّلَامُ og dem, der troede på ham. De kristne siger at de følger messias عَلَيْهِ السَّلَامُ og dem, der troede på ham. De vildledte fra dette samfund siger at de følger dette samfunds forgængere blandt ledsagerne, efterfølgerne og deres efterfølgere – og at de har Salafs lære.
Men ikke alle som siger at de følger Salafs vej har ret. Først må man konfrontere sin lære med Salafs. Det som stemmer overens med den er fra Salafs lære. Det som ikke gør det er ikke fra Salafs lære. Disse mennesker er ikke på Salafs vej, for sendebudets صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّم regel om Salafs lære kan ikke anvendes på dem:
مَا أَنَا عَلَيْهِ وَأَصْحَابِي
“Den, der følger det, som jeg og mine ledsagere følger.” (at-Tirmidhî 2641)
Det er denne som færdes på Salafs vej. Den som afviger fra den er ikke på Salafs vej. Det spiller ingen rolle om han hævder det selv. Pointen ligger ikke i påstanden. Den ligger i kendsgerningerne. Mange hævder Salafiyyah. Først må de dog konfrontere sin lære med Salafs lære. Hvis den stemmer overens med den, er den korrekt. Hvis den ikke gør det, følger de ikke Salafs vej.
Det samme gælder for dem, der tilskriver sig de fire imâmer og modsætter sig deres troslære. Deres tilskrivning er fejlagtig, eftersom de adskiller sig fra dem i det vigtigste spørgsmål, nemlig troslæren.