Taler: Imâm Muhammad Nâsir-ud-Dîn al-Albânî (d. 1420)
Kilde:
Da jeg var i Damaskus og diskuterede med nogle Hizbiyyûn, som al-Ikhwân al-Muslimûn og Hizb-ut-Tahrîr, sagde de til mig:
“Hvad gør du egentlig? Der er ingen gruppe af mennesker omkring dig. Der er ingen unge omkring dig. Du læser bare gamle bøger.”
Jeg sagde iskoldt til dem, at jeg er Qur’ân-skolelærer. Hvad laver en Qur’ân-skolelærer? Han lærer børn Qur’ânen. Jeg udfører den pligt. Hvad vil I have at jeg skal gøre? Jeg kan ikke gøre mere end det. Skal jeg forlade den handling og begynde at leve formålsløst? Eller skal jeg fortsætte med mit arbejde? De var tavse og sagde ingenting. Jeg vil dermed fortsætte med mit arbejde. Som I alle ved, har dette arbejde givet frugt i den islamiske verden og lov og pris tilkommer Allâh.