Fasten uden bøn

Taler: Imâm Muhammad bin Sâlih bin `Uthaymîn (d. 1421)

Kilde:

 

Spørgsmål: Er fasten korrekt for personen som ikke beder?

Svar: Fasten fra personen som ikke beder er ikke accepteret – da han er vantro, frafalden. Heller ikke hans almisse, velgørenhed eller nogen andre gode gerninger er accepteret – baseret på Allâhs تَعَالَى ord:

وَمَا مَنَعَهُمْ أَن تُقْبَلَ مِنْهُمْ نَفَقَاتُهُمْ إِلَّا أَنَّهُمْ كَفَرُوا بِاللَّهِ وَبِرَسُولِهِ وَلَا يَأْتُونَ الصَّلَاةَ إِلَّا وَهُمْ كُسَالَىٰ وَلَا يُنفِقُونَ إِلَّا وَهُمْ كَارِهُونَ 

“Det eneste der forhindrer at det som de giver bort (som almisse) ikke bliver modtaget, er at de fornægter Allâh og Hans Sendebud, og at de kun uvilligt kommer til bøn, og at de kun modvilligt giver bort.” (9:54)

Såfremt dét man giver bort og pæn opførsel over for andre ikke accepteres fra vantro – er chancen endnu større for at mangelfuld tilbedelse som kun er til fordel for den handlende ikke vil blive accepteret.

I henhold til det her er personen som faster men ikke beder vantro, hans faste er ugyldig – og det samme gælder alle hans andre gode gerninger. De vil ikke blive accepteret.