Taler: Imâm Muhammad bin Sâlih bin `Uthaymîn (d. 1421)
Kilde: Madjmû`-ul-Fatâwâ (19/12-13)
Spørgsmål: Er personen som ikke faster ud af skødesløshed og dovenskab vantro – ligesom personen som ikke beder af samme grund?
Svar: Personen som ikke faster ud af skødesløshed og dovenskab er ikke vantro. Personen forbliver muslim indtil det modsatte er bevist. Der findes intet bevis for at personen som ikke faster ud af skødesløshed og dovenskab er vantro.
Sådan er ikke tilfældet med bønnen. Der findes beviser i Qur’ânen, Sunnah og ledsagernes رَضِيَ اللهُ عَنْهُم udsagn, at den som ikke beder ud af skødesløshed og dovenskab er vantro. `Abdullâh bin Shaqîq sagde:
كَانَ أَصْحَابُ مُحَمَّدٍ صلى الله عليه وسلم لاَ يَرَوْنَ شَيْئًا مِنَ الأَعْمَالِ تَرْكُهُ كُفْرٌ غَيْرَ الصَّلاَةِ
“Muhammads ledsagere anså ingen udebleven handling for at være vantro – bortset fra bønnen.” (at-Tirmidhî 2622)
Det er imidlertid obligatorisk at opfordre ham til at faste. Hvis han nægter, skal han straffes – så at han begynder at faste.