De tre mennesker som ikke styrer med Allâhs lov

Forfatter: Imâm Muhammad bin Sâlih bin `Uthaymîn (d. 1421)

Kilde: al-Qawl al-Mufîd (2/159-160)

Allâh har beskrevet dem som ikke styrer med dét som Allâh har åbenbaret på tre måder:

وَمَن لَّمْ يَحْكُم بِمَا أَنزَلَ اللّهُ فَأُوْلَئِكَ هُمُ الْكَافِرُونَ

“De, der ikke dømmer efter det, som Allâh har sendt ned, er de vantro.” (5:44)

وَمَن لَّمْ يَحْكُم بِمَا أنزَلَ اللّهُ فَأُوْلَئِكَ هُمُ الظَّالِمُونَ

“De, der ikke dømmer efter det, som Allâh har sendt ned, handler uret.” (5:45)

وَمَن لَّمْ يَحْكُم بِمَا أَنزَلَ اللّهُ فَأُوْلَئِكَ هُمُ الْفَاسِقُونَ

De, der ikke dømmer efter det, som Allâh har sendt ned, er de trodsige syndere.” (5:47)

De lærde er uenige om dette. Visse sagde at alle disse beskrivelser anvendes på én person – da en vantro også er uretfærdig og en trodsig synder. Allâh ثَعَالَى sagde:

وَالْكَافِرُونَ هُمُ الظَّالِمُونَ

“De vantro er dem, der handler uret.” (2:254)

وَأَمَّا الَّذِينَ فَسَقُوا فَمَأْوَاهُمُ النَّارُ

“Men de, der er trodsige syndere, deres herberg bliver Ilden.” (32:20)

Det vil sige de vantro.

Det er også blevet sagt at det drejer sig om forskellige målgrupper og at hver beskrivelse gælder for den tilsvarende styregruppe. Dette er den korrekte mening.

Den som ikke styrer med dét som Allâh har åbenbaret er vantro i tre tilfælde:

1 – Når han anser at det er tilladt at styre med noget andet end dét som Allâh har åbenbaret. Beviset for dét er Allâhs ثَعَالَى ord:

أَفَحُكْمَ الْجَاهِلِيَّةِ يَبْغُونَ

“Ønsker de sig domspraksis fra uvidenhedens tid?” (5:50)

Alle love som adskiller sig fra Allâhs dom hører til de hedenske tider – eftersom der råder en klar konsensus om at det ikke er tilladt at styre med noget andet end dét som Allâh har åbenbaret. Den som tillader at man dømmer med noget andet end dét som Allâh har åbenbaret har afviget fra muslimernes klare konsensus og han er en vantro frafalden. Det samme gælder for dem som anser at utugt og alkohol er tilladte i islâm – eller at brød og tykmælk er forbudte.

2 – Når han anser at andres love er jævnbyrdige med Allâhs lov.

3 – Når han anser at andres love er bedre end Allâhs lov. Beviset for dét er Allâhs ثَعَالَى ord:

وَمَنْ أَحْسَنُ مِنَ اللّهِ حُكْمًا لِّقَوْمٍ يُوقِنُونَ

“Hvem er vel bedre til at dømme end Allâh for folk, der er faste i troen?” (5:50)

Dette vers består af, at Allâhs lov er den bedste lov. Beviset som bekræfter det er Allâhs ثَعَالَى ord:

أَلَيْسَ اللَّهُ بِأَحْكَمِ الْحَاكِمِينَ

“Er Allâh ikke den bedste dommer af alle?” (95:8)

Hvis Allâh er den bedste og viseste af dommere, er den som siger at en andens lov er jævnbyrdig med Allâhs lov, eller endda bedre, vantro – i og med at han har beskyldt Qur’ânen for løgn.

Den som ikke styrer med dét som Allâh har åbenbaret er uretfærdig hvis han anser at Allâhs lov er den bedste og nyttigste for mennesker og lande og at det er obligatorisk at anvende den – men alligevel undlader at dømme med den af had eller afsky mod den dømte. Denne person er uretfærdig.

Den som ikke styrer med dét som Allâh har åbenbaret er en trodsig synder hvis han undlader at gøre det af lyst – mens han anser at Allâhs lov er sandhed. Han dømmer derimod ifølge noget andet af lyst. Det indebærer at han dømmer på den måde af kærlighed til dét som han dømmer med – og ikke af had til Allâhs dom eller for at skade nogen. Et eksempel på det er at han dømmer til en persons fordel efter at have blevet bestukket eller fordi personen er en slægtning eller en ven, eller fordi han har motiver bag det og lignende – mens han anser at Allâhs dom er den bedste dom og at det er obligatorisk at anvende den. Denne person er en trodsig synder – selvom han også er uretfærdig. Det er dog mere passende at kalde ham for en trodsig synder.