Beviset skal forstås for Iqâmat-ul-Hudjdjah

Forfatter: `Allâmah Rabî` bin Hâdî al-Madkhalî

Kilde: Sharh `Aqîdat-is-Salaf wa Ashâb-il-Hadîth, side 18-19

Der findes en uklarhed som bør klargøres. Nogle mennesker siger at det ikke er et krav at forstå Iqâmat-ul-Hudjdjah – så længe man har fået den. Med det menes at en person har fået Iqâmat-ul-Hudjdjah så snart han har hørt en Qur’ân-vers eller en hadîth. Det er forkert. Allâh تَبَارَكَ وَ تَعَالَى sagde:

وَمَا كُنَّا مُعَذِّبِينَ حَتَّى نَبْعَثَ رَسُولاً

“Vi straffer ikke, før Vi har sendt en udsending ud.” (17:15)

رُّسُلاً مُّبَشِّرِينَ وَمُنذِرِينَ لِئَلاَّ يَكُونَ لِلنَّاسِ عَلَى اللّهِ حُجَّةٌ بَعْدَ الرُّسُلِ وَكَانَ اللّهُ عَزِيزًا حَكِيمًا

“Det var udsendinge, som bragte gode budskaber og advarede, for at menneskene ikke skulle have noget argument mod Allâh efter udsendingene. Allâh er Almægtig og Alvis.” (4:165)

Det vil sige at advarerne kom til jer med tydelige beviser som I har beløjet.

وَمَن يُشَاقِقِ الرَّسُولَ مِن بَعْدِ مَا تَبَيَّنَ لَهُ الْهُدَى وَيَتَّبِعْ غَيْرَ سَبِيلِ الْمُؤْمِنِينَ نُوَلِّهِ مَا تَوَلَّى وَنُصْلِهِ جَهَنَّمَ وَسَاءتْ مَصِيرًا

“Den, der sætter sig op imod Udsendingen, efter at retledningen er blevet tydelig for ham, og følger en anden vej end de troendes, vil Vi overgive til det, som han har vendt sig til; Vi vil lade ham brænde i Helvede. Det er et ondt sted at ende.” (4:115)

Han sagde:

مِن بَعْدِ مَا تَبَيَّنَ لَهُ الْهُدَى

“… efter at retledningen er blevet tydelig for ham …”

Man anses ikke for at have fået Iqâmat-ul-Hudjdjah før retledningen er blevet klargjort til én – som derefter var umedgørlig.

وَمَا عَلَى الرَّسُولِ إِلَّا الْبَلَاغُ الْمُبِينُ

“Der påhviler kun Udsendingen det tydelige budskab.” (24:54)

Han sagde ikke kun budskab, men:

الْبَلَاغُ الْمُبِينُ

“det tydelige budskab.”

Det skal være en tydelig klargørelse, så at mennesker ikke kan have noget argument mod Allâh تَبَارَكَ وَ تَعَالَى.

Jeg nævnte til jer før at jeg har læst hvordan imâmerne i Nadjd anså Iqâmat-ul-Hudjdjah for at være en betingelse [for Takfîr] – og al lovprisning tilhører Allâh. Jeg bragte mange citater fra dem i min bog “Dahr Iftirâ’ât Ahl-iz-Zaygh wal-Irtiyâb `an Da`wati Ibn `Abdil-Wahhâb”.

Jeg understreger dette, fordi der er folk som hører ordet “vantro” i denne bog – og dermed gør Takfîr på folk. Takfîr er et svært spørgsmål. Takfîr uden Iqâmat-ul-Hudjdjah på en person som bevidner at der ikke findes nogen sand gud undtagen Allâh og at Muhammad er Allâhs sendebud og tror på paradiset og helvedet og på Qur’ânen og Sunnah og så videre og anser sig for at være muslim – er et svært spørgsmål. Derudover er der mange tvivl som kommer fra de onde lærde.