Taler: Imâm Sâlih bin Fawzân al-Fawzân
Kilde:
Imâm Ibn-ul-Qayyim رَحِمَهُ اللهُ sagde:
“Det er almindeligt kendt, at alt levende, bortset fra Allâh سُبْحَانَهُ وَتَعَالَى, blandt engle, mennesker, djinner og dyr, har behov for nogen som gavner dem og afværger skader fra dem.”
Alle skabelser er fattige:
يَا أَيُّهَا النَّاسُ أَنتُمُ الْفُقَرَاء إِلَى اللَّهِ وَاللَّهُ هُوَ الْغَنِيُّ الْحَمِيدُ
“I mennesker! I er fattige foran Allâh; men Allâh er Den Rige, Den Selvtilstrækkelige og Den Prisværdige.” (35:15)
Alle mennesker, med sine konger, rige, velhavende og lystfyldte mennesker, er fattige foran Allâh. Selv hvis de havde hele verden for sig selv, ville de være fattige foran Allâh. Det er ikke til deres fordel. Intet kan være uden Allâh جَلَّ وَعَلَا. Den, der nøjes med Allâh, er rig – selv hvis han ikke har noget af det jordiske. Han er rig; rig på Allâh. Derfor sagde profeten صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّم:
لَيْسَ الْغِنَى عَنْ كَثْرَةِ الْعَرَضِ، وَلَكِنَّ الْغِنَى غِنَى النَّفْسِ
“Rigdom handler ikke om mange penge. Rigdom handler om den rige sjæl (hjerte).” (al-Bukhârî 6446 og Muslim 1051)
Hjertet kan dog ikke blive rigt hvis den ikke tilbeder Allâh سُبْحَانَهُ وَتَعَالَى.