Taler: Imâm Muhammad bin Sâlih bin `Uthaymîn (d. 1421)
Kilde:
Spørgsmål: Hvad siger De om at faste en dag efter `Âshûrâ’ og en dag før? Er det foreskrevet eller bekræftet fra profeten صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ at faste en dag efter `Âshûrâ’?
Svar: Ja. I Ahmads “al-Musnad” står der:
“Fast en dag før og en dag efter og adskil jer fra jøderne.”
I en anden formulering står der:
“… eller dagen efter …”
Adskillelse fra jøderne kan ske ved at faste den niende [Muharram]. Profeten صَلَّى اللَّهُ عَلَيْهِ وَسَلَّمَ sagde:
لَئِنْ بَقِيتُ إِلَى قَابِلٍ لأَصُومَنَّ الْيَوْمَ التَّاسِعَ
“Hvis jeg er i live næste år, kommer jeg til at faste den niende.” (Muslim 1134)
Det vil sige sammen med den tiende.
Den kan også ske ved at faste dagen efter `Âshûrâ’. Jøderne fastede kun den tiende. Ved at faste dagen efter adskiller man sig fra dem. Ibn-ul-Qayyim رَحِمَهُ اللهُ nævnte i “Zâd-ul-Ma`âd” at `Âshûrâ’ kan fastes på følgende måder:
1 – Kun den tiende [`Âshûrâ’] fastes
2 – Den tiende fastes med den niende
3 – Den tiende fastes med den ellevte
4 – Alle tre dage fastes
At faste alle tre dage gavner også fra et andet perspektiv, nemlig at månedens tre dage fastes.