Forfatter: Shaykh-ul-Islâm Ahmad bin Taymiyyah
Kilde: Mukhtasar-ul-Fatâwâ al-Misriyyah (1/151-152)
De uretfærdige Ahl-ul-Ahwâ’ følger sin lyst i forskellige spørgsmål. Én gang holder de med én mening. En anden gang holder de med en anden mening. De handler på den måde for at kunne følge deres lyster – og ikke fordi de er gudfrygtige. Allâh fordømte den som følger sandheden når den er til hans fordel men ikke ulempe og sagde:
وَيَقُولُونَ آمَنَّا بِاللَّهِ وَبِالرَّسُولِ وَأَطَعْنَا ثُمَّ يَتَوَلَّى فَرِيقٌ مِّنْهُم مِّن بَعْدِ ذَلِكَ وَمَا أُوْلَئِكَ بِالْمُؤْمِنِينَ وَإِذَا دُعُوا إِلَى اللَّهِ وَرَسُولِهِ لِيَحْكُمَ بَيْنَهُمْ إِذَا فَرِيقٌ مِّنْهُم مُّعْرِضونَ وَإِن يَكُن لَّهُمُ الْحَقُّ يَأْتُوا إِلَيْهِ مُذْعِنِينَ أَفِي قُلُوبِهِم مَّرَضٌ أَمِ ارْتَابُوا أَمْ يَخَافُونَ أَن يَحِيفَ اللَّهُ عَلَيْهِمْ وَرَسُولُهُ بَلْ أُوْلَئِكَ هُمُ الظَّالِمُونَ إِنَّمَا كَانَ قَوْلَ الْمُؤْمِنِينَ إِذَا دُعُوا إِلَى اللَّهِ وَرَسُولِهِ لِيَحْكُمَ بَيْنَهُمْ أَن يَقُولُوا سَمِعْنَا وَأَطَعْنَا وَأُوْلَئِكَ هُمُ الْمُفْلِحُونَ وَمَن يُطِعِ اللَّهَ وَرَسُولَهُ وَيَخْشَ اللَّهَ وَيَتَّقْهِ فَأُوْلَئِكَ هُمُ الْفَائِزُونَ
“De siger: “Vi tror på Allâh og Udsendingen, og vi adlyder!” Herefter vender så en del af dem sig bort. De er ikke troende. Når de bliver kaldt til Allâh og Hans udsending, for at denne kan dømme imellem dem, så vender en del af dem sig til siden. Men når de har retten på deres side, kommer de villigt til ham. Bærer de en sygdom i hjertet? Tvivler de? Eller frygter de, at Allâh og Hans udsending vil behandle dem uretfærdigt? Nej! De handler uret. Det eneste, de troende siger, når de bliver kaldt til Allâh og Hans udsending, for at denne kan dømme imellem dem, er: “Vi hører og adlyder!” Dem vil det gå godt. De, der adlyder Allâh og Hans udsending, som er ængstelige for Allâh og frygter Ham, de vil sejre.” (24:47-52)