Taler: Imâm Sâlih bin Fawzân al-Fawzân
Kilde:
Spørgsmål: Angående den, der siger at der ikke findes anden gud end Allâh og gør intet andet – hverken beder eller faster; han bekræfter alle islâms søjler uden at praktisere dem; har han gavn af sin trosbekendelse?
Svar: Nej. Hvis han formår men undlader at handle og hverken beder, betaler almissen, faster eller udfører pilgrimsfærd – har han ikke gavn af sin trosbekendelse, fordi han har ikke handlet i overensstemmelse med trosbekendelses krav og rettigheder.
Hvis han derimod siger det oprigtigt til Allâh og dør eller bliver dræbt med det samme uden at have været i stand til at handle, vil han med Allâhs tilladelse drage fordel af det. Det bevises eksempelvis med hadîthen om kortet, manden som konverterede til islâm under krigen og blev dræbt (hvorefter han kom ind i paradiset) – og den syge jødiske dreng, der konverterede til islâm da Profeten صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّم besøgte ham og kaldte ham til islâm. Han formåede aldrig at handle.
Et menneske som kan handle men undlader at gøre det uden gyldig grund fra Sharî`ah er ikke troende. Han har ikke gavn af sin tro. Wahb bin Munabbih blev spurgt, om trosbekendelsen er nøglen til paradiset. Han svarede:
“Ja, men hver nøgle har tænder.”
Hvis du har en nøgle med (passende) tænder, åbner den døren for dig – og ikke ellers. Det er rigtigt, at trosbekendelsen er nøglen til paradiset, men den har tænder – og dens tænder er handlingerne. Hvis du kommer med trosbekendelsen og handlingerne, åbner de paradiset for dig – og ikke ellers.