Lev som du lærer

Forfatter: Imâm Muhammad bin Sâlih bin `Uthaymîn (d. 1421)

Kilde: as-Sahwah al-Islâmiyyah, side 44-45

Brødre! Hvis vi tager højde for vores tilstand, ser vi at vi kalder til ting som vi selv ikke lever op til. Det er uden tvivl en stor mangel. Den eneste undtagelse er hvis hindringen er endnu nyttigere. Et eksempel på det er en person som opfordrer til Djihâd for Allâhs skyld og ægger mennesker til det med penge og liv så godt de kan – mens han selv er optaget af noget som er endnu nyttigere. I dette tilfælde siger man ikke at han gør én ting og siger en anden. Eksempelvis kalder han til Djihâd for Allâhs skyld – mens hans land har brug for religiøs kundskab. For denne person kan Djihâd med kundskab og klarlæggelse være bedre end Djihâd med spydet. Alt har sin tid og sted. Nogle gange kan en ting som egentlig er bedre komme i anden række til fordel for en anden handling – på grund af anledninger som gør at den anden handling vejer tungere i netop denne sammenhæng.

Således plejede sendebudet  at kalde til træk som han ikke gjorde selv – fordi han var optaget af vigtigere ting. Det kunne ske at han fastede så meget at det blev sagt at han aldrig undlod at faste – og det kunne ske at han undlod at faste så meget at det blev sagt at han aldrig fastede.