Taler: Imâm Sâlih bin Fawzân al-Fawzân
Kilde:
Spørgsmål: Vi har hørt at den, der redder en kvinde fra en definitiv død, som at drukne i et bassin eller vand eller i en ulykke, bliver hendes bror som hun kan hilse på. Har det noget grundlag?
Svar: Først og fremmest er definitiv død uundgåelig. Man kan ikke reddes fra den. I stedet skal det siges at man reddes fra en livsfare. Sådan en handling medfører belønning og har sin dyd. Det er obligatorisk at redde en muslim fra en livsfare. Den, der formår at gøre det, er forpligtet til at gøre det.
Med hensyn til at den, der redder kvinden fra en livsfare bliver hendes Mahram, er det en myte der går i folkemunde. Han bliver slet ikke hendes Mahram. Han kan kun blive Mahram via familiebånd og indgifte. Han bliver altså ikke hendes Mahram fordi han har reddet hendes liv. Han har dog gjort en god handling og han bliver belønnet for det – men hun forbliver fremmed for ham og må dække sig til i hans tilstedeværelse.