Kun Tawhîd forener hjerter

Taler: Imâm Sâlih bin Fawzân al-Fawzân

Kilde:

 

Spørgsmål: Der er folk som føler ubehag af kaldet til Tawhîd. De bryder sig ikke om det, fordi de anser at Tawhîd splitter mennesker. Efterligner disse de vantro som føler ubehag i sit indre når kun Allâh nævnes?

Svar: Ja. Hvad er det som forhindrer ham? Den som misbilliger Tawhîd og tale om den omfattes af verset. Utvivlsomt. Nogle mennesker har ikke dét til hensigt. Nogle mennesker er naive. Så snart de hører noget, istemmer de. Man må ikke misbillige Tawhîd. Den som misbilliger Tawhîd er ikke troende. En person som har tro i hjertet misbilliger ikke Tawhîd.

Intet andet end Tawhîd kan forene mennesker. De forenes ikke af afgudsdyrkelse, vantro og innovationer. Det splitter dem. De siger at man skal lade mennesker forenes. De kommer jo aldrig at forenes om vildfarelse. De kan kun forenes om sandhed. Hvad forenede arabere og ikke-arabere, djinner og mennesker – hvis ikke trosbekendelsen at der ikke findes nogen sand gud undtagen Allâh? Da sendebudet  kaldte til den og de accepterede den, blev de forenet. Da de opponerede mod den, blev de splittet. Allâh سُبْحَانَهُ splittede dem. Derfor sagde Yûsuf عَلَيْهِ السَّلَامُ:

يَا صَاحِبَيِ السِّجْنِ أَأَرْبَابٌ مُّتَفَرِّقُونَ خَيْرٌ أَمِ اللّهُ الْوَاحِدُ الْقَهَّارُ  مَا تَعْبُدُونَ مِن دُونِهِ إِلاَّ أَسْمَاء سَمَّيْتُمُوهَا أَنتُمْ وَآبَآؤُكُم مَّا أَنزَلَ اللّهُ بِهَا مِن سُلْطَانٍ إِنِ الْحُكْمُ إِلاَّ لِلّهِ أَمَرَ أَلاَّ تَعْبُدُواْ إِلاَّ إِيَّاهُ ذَلِكَ الدِّينُ الْقَيِّمُ وَلَكِنَّ أَكْثَرَ النَّاسِ لاَ يَعْلَمُونَ

“Mine medfanger! Hvad er bedst: Herrer, som er delte, eller Allâh, Den Ene og Den Sejrrige? Hvad I tjener foruden Ham, er kun navne, som I har fundet på, I og jeres fædre, og hvortil Allâh ikke har sendt nogen bemyndigelse ned. Dommen hører alene Allâh til. Han har befalet, at I kun skal dyrke Ham. Det er den rette religion; men de fleste mennesker har ingen viden.” (12:39-40)

Det er Tawhîd, der forener hjerter. Enighed sker ikke med kroppe. Den sker med hjerter. Enighed med kroppe uden hjerter minder om Allâhs ord:

تَحْسَبُهُمْ جَمِيعًا وَقُلُوبُهُمْ شَتَّى ذَلِكَ بِأَنَّهُمْ قَوْمٌ لَّا يَعْقِلُونَ

“Du regner dem for en samdrægtig flok, men deres hjerter er splittet. Det skyldes, at de er folk uden fornuft.” (59:14)

Det er kun troen som forener hjerter. Det er kun Tawhîd som forener hjerter. Det er dét som forener hjerter. Hvad forenede Bilâl al-Habashî, Salmân al-Fârisî og Suhayb ar-Rûmî med Abû Bakr as-Siddîq, `Umar bin al-Khattâb, `Uthmân, `Alî og de andre ledsagere – hvis ikke Tawhîd? Det er dét som forenede dem og gjorde dem til kærlige brødre. Inden da var de splittede:

وَاذْكُرُواْ نِعْمَةَ اللّهِ عَلَيْكُمْ إِذْ كُنتُمْ أَعْدَاء فَأَلَّفَ بَيْنَ قُلُوبِكُمْ فَأَصْبَحْتُم بِنِعْمَتِهِ إِخْوَانًا

“Ihukom Allâhs nåde imod jer, da I var fjender, og Han derpå åbnede jeres hjerter over for hinanden, så I ved Hans nåde blev brødre!” (3:103)

Det er dette som forener hjerter.

Den som siger at man ikke skal splitte mennesker [med Tawhîd] hader Tawhîd. Hvis han hader Tawhîd, går han under. Utvivlsomt.