Hjælp jeres brødre i Vesten med at bygge Ahl-us-Sunnah moskéer

Taler: `Allâmah Muhammad bin Hâdî al-Madkhalî

Kilde:

 

Spørgsmål: Hvad er Deres råd til dem, der afskrækker brødre fra at donere penge til at bygge moskéer i Vesten og hævder, at det forhindrer os i at gøre Hidjrah?

Svar: Kommer alle muslimer i Vesten til at gøre Hidjrah? Dette er jeres muslimske brødre, der bor i disse lande. Derfor er deltagelse i opførelsen af moskéer én af de bedste gerninger, og den der gør det kommer til at få en generøs belønning بِإِذْنِ اللهِ تَبَارَكَ وَ تَعَالَى. Sendebudet  lovede at et hus vil blive bygget til ham i paradiset. Hvis han påtager sig ansvaret at bygge moskéen selv, eller at deltage i det, vil hans belønning ikke gå tabt:

مَنْ بَنَى مَسْجِدًا لِلَّهِ كَمَفْحَصِ قَطَاةٍ أَوْ أَصْغَرَ بَنَى اللَّهُ لَهُ بَيْتًا فِي الْجَنَّةِ

“Den som bygger en moské for Allâhs skyld, som en agerhønes rede eller endnu mindre, vil få bygget et hus i paradiset af Allâh.” (Ibn Mâdjah 738)

Den som altså bygger en moské for Allâhs skyld, vil få bygget et hus af Allâh i Vorherres paradis – som vores Shaykh رَحْمَةُ اللهِ عَلَيْهِ sagde. Således er talen fra spørgsmålet ikke korrekt. Der er meget godt i det, så deltag og skynd jer med gode gerninger. Sendebudet  deltog sammen med sine ledsagere i opførelsen af sin moské. Hans ledsagere sagde, mens de bar sten:

“Allâh! Der er intet liv undtagen livet i det hinsides, så forbarm Dig over Ansâr (hjælperne) og Muhâdjirûn (udvandrerne).”

Du skal altså bygge, eller deltage i opførelsen af moskéer for dine muslimske brødre i Vesten, for alle er ikke i stand til at udvandre til os. Så hvis deres sønner eller nogle af dem kommer til vores lande for at studere, kommer de tilbage til dem – og disse moskéer vil være der for dem. Tøv derfor ikke med at bygge disse moskéer, hvis du er i stand til det.

Spørgsmål: Gælder dette også hvis dem som bygger disse moskéer er eksempelvis al-Ikhwân al-Muslimûn?

Svar: Nej, dette gælder ikke for Ahl-ul-Bid`a. De følger deres egen vej. Du og dine brødre skal bygge moskéer for Islâms folk, Ahl-us-Sunnah. Hjælp ikke Ahl-ul-Bid`a ved at finde opholdssteder til dem. Hvad angår Ahl-ul-Bid`a, er deres moskéer ligesom hyklernes moskéer; de skader Islâms folk. Du skal altså bygge en moské som følger Sunnahs vej; hvori folk kalder til Sunnah og underviser mennesker i Sunnah. Sådan en moské er egnet til din deltagelse i dens opførelse.