Taler: Imâm `Abdul-`Azîz bin `Abdillâh bin Bâz (d. 1420)
Kilde:
Spørgsmål: Forrige år blev Ramadhânens begyndelse bekræftet i radioen og det handlede vi ud fra. Radioprogrammet blev imidlertid ikke sendt i vores land, hvorpå folk endte i strid med hinanden. Nogle sagde at dagen man fastede var Tvivlsdagen. Er man pålagt at faste med sit land eller skal man faste med hvilket som helst islamisk land?
Svar: Det er bedre at han faster med sit hjemland, så at han ikke havner i uenigheder og splittelse. Hvis de faster på en foreskreven måde og observerer nymånen, er det bedre at han starter og afslutter fasten med landet.
Hvis de derimod er ligeglade, skal han gå ud fra observationen. Uanset i hvilket islamisk land nymånen observeres på en foreskreven måde, faster han med det pågældende land. Thi profeten ﷺ sagde:
صُومُوا لِرُؤْيَتِهِ، وَأَفْطِرُوا لِرُؤْيَتِهِ، فَإِنْ غُبِّيَ عَلَيْكُمْ فَأَكْمِلُوا عِدَّةَ شَعْبَانَ ثَلاَثِينَ
“Fast når I ser den og bryd fasten når i ser den. Hvis I finder det uklart, skal I fuldbyrde tredive dage.” (al-Bukhârî 1909)
Hvis landet behandler sagen med forskriften og tager hensyn til observationen af nymånen, faster de med det.
Muslim rapporterede i sin “as-Sahîh” at Umm-ul-Fadhl sendte sin slave Kurayb til Mu`âwiyah for at tage hånd om en sag. Da han var kommet til Levanten, kom den nye måne ind. Det var en fredag. Følgelig fastede Mu`âwiyah og Levanten ud fra observationen af nymånen. Da Kurayb vendte tilbage fra Levanten til Madînah, spurgte Ibn `Abbâs ham hvornår de havde set nymånen. “Natten til fredag”, svarede han. Så sagde Ibn `Abbâs: “Vi så den natten til lørdag. Vi vil fortsætte med at faste indtil vi fuldbyrder tredive dage eller ser den.” Kurayb sagde: “Er det ikke nok med Mu`âwiyahs observation og faste?” Ibn `Abbâs svarede: “Nej, Sådan befalede Allâhs sendebud ﷺ os.” (Muslim 1087)
Han henviste til profetens ﷺ ord:
صُومُوا لِرُؤْيَتِهِ، وَأَفْطِرُوا لِرُؤْيَتِهِ، فَإِنْ غُبِّيَ عَلَيْكُمْ فَأَكْمِلُوا عِدَّةَ شَعْبَانَ ثَلاَثِي
“Fast når I ser den og bryd fasten når i ser den. Hvis I finder det uklart, skal I fuldbyrde tredive dage.” (al-Bukhârî 1909)
Ibn `Abbâs prioriterede altså Madînahs faste fra lørdag frem for Mu`âwiyahs faste. Det udgør et bevis for dem, der siger at hvert land går ud fra sin egen observation. Dette gælder såfremt de går op i forskriften og observationen.
Hvis en muslim faster med et land som har set nymånen tidligere, er det endnu bedre – for muslimer skal være enige omkring deres vældige måned Ramadhân. Men hvis hans land faster for sig selv, ud fra dets observation af nymånen, faster han med det – eftersom profeten ﷺ sagde:
الصَّوْمُ يَوْمَ تَصُومُونَ وَالْفِطْرُ يَوْمَ تُفْطِرُونَ وَالأَضْحَى يَوْمَ تُضَحُّونَ
“Fasten begynder den dag I faster, brydes den dag I bryder den – og slagtningen er den dag I slagter.” (at-Tirmidhî 697)
Samt den givne rapportering fra Ibn `Abbâs.
Som konklusion skal man begynde og afslutte fasten med sit land som tager hensyn til observationen. Hvis det derimod ikke går op i observationen og han faster med et andet land, har han gjort sin pligt og handlet efter Sunnah.
Og hvis de tager hensyn til observationen af nymånen og faster i henhold til det, eller fuldender måneden – indleder han og afslutter fasten med dem for at undgå splittelse og opdeling.
Han skal derimod ikke faste med dem hvis de ikke går op i observationen eller faster efter beregninger. I så fald skal han faste med dem der holder sig til observationen af nymånen – for profeten ﷺ sagde:
صُومُوا لِرُؤْيَتِهِ، وَأَفْطِرُوا لِرُؤْيَتِهِ، فَإِنْ غُبِّيَ عَلَيْكُمْ فَأَكْمِلُوا عِدَّةَ شَعْبَانَ ثَلاَثِي
“Fast når I ser den og bryd fasten når i ser den. Hvis I finder det uklart, skal I fuldbyrde tredive dage.” (al-Bukhârî 1909)