Taler: Imâm Sâlih bin Fawzân al-Fawzân
Spørgsmål: Hvad er dommen for den som under Tarâwîh sidder indtil imâmen går ned i Rukû, derefter rejser sig, laver Takbîr og går ned i Rukû
– og han har ikke læst al-Fâtihah? Er sådan en bøn korrekt?
Svar: Sådan en bøn er ikke korrekt, fordi han har ikke udført én af bønnens søjler, som er stående position – og det var han i stand til. Stående position bortfalder kun fra den som ikke formår at gøre det, som bliver forsinket og kun ankommer til Rukû. I så fald går han ned i Rukû
med imâmen og stående position bortfalder fra ham – fordi den er overstået. Men hvad angår den som bevidst sidder og ikke rejser sig inden Rukû, er det ikke nok til en Rak
ah – fordi han ikke har udført én af bønnens søjler uden en berettiget grund. I tilfælde af frivillige bønner, såsom Tarâwîh eller Tahadjdjud, kunne han lave Takbîr og læse al-Fâtihah i siddende position – da det er tilladt at sidde mens man beder en frivillig bøn. Ved obligatoriske bønner er det derimod obligatorisk at stå, i det mindste så længe som det tager at læse al-Fâtihah. For dem som er i stand til at stå er det altså obligatorisk at stå inden Rukû`, mindst så længe som det tager ham at læse al-Fâtihah.