Den som i det mindste ikke fordømmer det onde med hjertet er ikke muslim

Taler:  Imâm Sâlih bin Fawzân al-Fawzân

Kilde:

Spørgsmål: Hvordan kombineres påbud af det gode og forbud af det onde med profetens صَلَّى اللهُ عَلَيْهِ وَسَلَّم ord:

مِنْ حُسْنِ إسْلَامِ الْمَرْءِ تَرْكُهُ مَا لَا يَعْنِيهِ

“Til en persons fin islâm hører, at han forlader det som ikke angår ham.” (at-Tirmidhî 2317 og 2318 og Ibn Mâdjah 3976)?

Svar: Påbud af det gode og forbud af det onde angår dig:

مَنْ رَأَى مِنْكُمْ مُنْكَرًا فَلْيُغَيِّرْهُ بِيَدِهِ فَإِنْ لَمْ يَسْتَطِعْ فَبِلِسَانِهِ فَإِنْ لَمْ يَسْتَطِعْ فَبِقَلْبِهِ وَذَلِكَ أَضْعَفُ الإِيمَانِ

“Ser en af jer noget ondt, skal han fjerne det med hånden. Er han ikke i stand til det, skal han gøre det med munden. Er han ikke i stand til det, skal han foragte det med hjertet – og det er den svageste îmân.” (Muslim 49)

Det onde skal altså fordømmes. Den som i det mindste ikke fordømmer det onde med hjertet er ikke muslim.