At bære et barn under Tawâf

Taler: Imâm Sâlih bin Fawzân al-Fawzân

Kilde:

 

Spørgsmål: Hvis barnets værge bærer barnet under Tawâf, er det korrekt at Hanâbilah رَحِمَهُم اللهُ anser at Tawâf i så fald kun er gyldig for den bårne og ikke bæreren?

Svar: Det afhænger af hensigten; hvis han har til hensigt at Tawâf skal gælde for den bårne, gælder den for den bårne. Hvis han derimod har til hensigt at Tawâf skal gælde for ham selv, gælder den for ham selv. Det afhænger altså af hensigten:

إِنَّمَا الأَعْمَالُ بِالنِّيَّاتِ، وَإِنَّمَا لِكُلِّ امْرِئٍ مَا نَوَى

“Handlinger regnes kun efter hensigter og enhver får dét, han havde til hensigt” (al-Bukhârî 1 og Muslim 1907)

Shaykh `Abdul-`Azîz bin Bâz رَحِمَهُ اللهُ siger derimod i sin bog om Hadjdj at han kan bære barnet under Tawâf og at den i så fald vil være gyldig både for ham og barnet. Tawâf vil altså være gyldig både for ham og barnet, da der ikke findes bevis for at Tawâf i så fald er gyldig kun for barnet – og at han skal gøre den igen for sig selv.