Ansættelse af Qur’ân-læsere i Ramadhânen

Taler: Imâm Muhammad bin Sâlih bin `Uthaymîn (d. 1421)

Kilde:

 

Spørgsmål: Hvilken Sharî`ah dom gælder for ansættelse af en Qur’ân-læser i Ramadhân nætterne, for en honorar han selv bestemmer? Er de som ansætter ham syndige?

Svar: At ansætte én til at læse Qur’ân er ikke tilladt; det er ikke tilladt at ansætte en person til at læse Qur’ân – på den måde at han læser Qur’ân og du gør `ibâdah ved at lytte til vedkommende.

Det er fordi Qur’ân-læsning er en måde at komme tættere Allâh عَزَّ وَ جَلَّ på. Og alt som nærmer mennesket Allâh er `ibâdah og det er ikke tilladt at tage imod denne verdens belønninger for `ibâdah – om det så er i eller uden for Ramadhânen.

Hermed forstår vi fejlen som begås af folk, når nogen dør og de ansætter én til at læse Qur’ân, – ved at hævde at der læses for den dødes sjæl. Dette er altså forbudt, og læseren har ingen belønning for sin læsning – og dermed spilder den der ansætter ham ufordelagtigt sine penge.

Imam Ahmad رَحِمَهُ اللهُ blev spurgt om manden som sagde til folket: “Jeg vil ikke lede jer i bønnen i Ramadhânen, medmindre jeg får så og så meget.”

Imam Ahmad رَحِمَهُ اللهُ sagde:

“Vi søger tilflugt hos Allâh. Hvem vil bede bag sådan en person?”

Hvad derimod angår modtagelse af løn for undervisning i Qur’ân, eller læsning for den syge eller den som blev stukket af en skorpion og lignende – er det i orden, ifølge Profetens ﷺ ord:

إِنَّ أَحَقَّ مَا أَخَذْتُمْ عَلَيْهِ أَجْرًا كِتَابُ اللَّهِ

“Det som I har størst ret til at modtage godtgørelse for, er Allâhs Bog.” (al-Bukhârî 5737)

Der findes altså forskel mellem den som er ansat udelukkende på grund af læsning af Qur’ân og den som er ansat på grund af arbejdet som bliver resultatet af læsning af Qur’ân. Det andet er tilladt, til forskel fra det første.