Forfatter: `Allâmah Rabî` bin Hâdî al-Madkhalî
Kilde: Sharh `Aqîdat-is-Salaf wa Ashâb-il-Hadîth, side 42-43
Vi bekræfter Allâhs سُبْحَانَهُ وَ تَعَالَى egenskaber ud fra, at Han er fri for mangel – baseret på Hans ord:
لَيْسَ كَمِثْلِهِ شَيْءٌ وَهُوَ السَّمِيعُ البَصِيرُ
“Der findes intet som Ham. Han er Den Althørende, Den Altseende.” (42:11)
Vi siger at Allâh har en hørelse som adskiller sig fra skabelsens hørelse, et syn som som adskiller sig fra skabelsens syn – og ligeledes rejsningen. Derfor siger as-Sâbûnî:
“Uden forvrængning, ændring eller skiften.”
Det vil sige ligesom Mu`attilah ændrer og siger at Allâhs rejsning (istawâ) betyder magtovertagelse (istawlâ). Allâh siger:
الرَّحْمَنُ عَلَى الْعَرْشِ اسْتَوَى
“Den Barmhjertige har rejst Sig over tronen.” (20:5)
De siger, at Han har taget magten over tronen. Allâh siger:
بَلْ يَدَاهُ مَبْسُوطَتَانِ
“Nej, Hans hænder er derimod udstrakte!” (5:64)
لِمَا خَلَقْتُ بِيَدَيَّ
“ned for det, som Jeg har skabt med Mine hænder?” (38:75)
De siger, at de to hænder er to gaver eller to formåen – eller én formåen og én gave. Dette er ændring, forvrængning og leg med teksterne i Qur’ânen og Sunnah. De afviser Qur’ân-vers, hadîtherne og alle andre tusinder beviser for Allâhs højhed. De afviser dem alle med den kristne al-Akhtals ord:
“Bishr rejste (istawâ) sig over Irak uden sværd eller spildt blod.”
Det er muligt, at denne kristen er den første som anvendte sig af ordet “rejste” (istawâ) for “taget magten” (istawlâ). Det vil sige at at Bishr tog magten over Irak. Denne Bishr er bror til `Abdil-Malik. al-Akhtal, som i øvrigt var en modbydelig kristen, var én af Banû Umayyahs poeter. Han læste denne poesi som en hyldest til Bishr. De argumenterer altså med dette for at afvise teksterne i Qur’ânen og Sunnah! Ibn Taymiyyah sagde:
“Må enhver som kaster Skriften bag sin ryg og argumenterer med al-Akhtals ord gå under.”
Mu`attilah argumenterer altså med denne poesi for at fornægte Allâhs سُبْحَانَهُ وَ تَعَالَى højhed. Hvis bare Allâh havde vejledt dem, ville de have vidst, at Allâhs rejsning ikke er som skabelsens rejsning. Hvis de bare havde forstået teksterne hvori Allâh erklærer Sig fri for ligheder med skabelsen, samt teksterne hvori Allâh تَبَارَكَ وَ تَعَالَى bekræfter fuldkomne egenskaber om Sig selv – ville de helt sikkert have fulgt ledsagernes og deres retmæssige efterfølgeres vej. Men de lod deres værdiløse og usunde hjerner dømme Åbenbaringens tekster.